Finlandsgade 10-12

Finlandsgade 12 er opført i 1955 og ombygget i 2011. Bygningen har blandt andet været i brug som maskinfabrik, radarværksted, bogudsalg og forskellige former for håndværksvirksomhed.

Finlandsgade 10 er opført i 2008 og huser Mjølner Informatics og DHI.

Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.