Jens Baggesens Vej 51-53 er opført i 1950 og er ombygget i 2014, så lejemålet fremstår lyst, venligt og tidssvarende. Ejendommen blev erhvervet i 1999 og har tidligere været i brug for Falck/G4S og Grindstedværkets laboratorier. Bygningen huser aktuelt dele af Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet.
Ejendommen er beliggende i et hjørne af IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.