Finlandsgade 6-8 er opført i 1948 og er ombygget i 2011. Bygningen har blandt andet været i brug for Aarhus Universitet (Geologi) og været brugt som maskinværksted. De senere år har bygningen været anvendt som eksamenslokaler for Aarhus Universitet.
Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen.
Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.