Åbogade 40 er opført i 1951 og er senest ombygget i årene 2011-2012 med henblik på brug som bl.a. undervisningslokaler. Ejendommen bruges aktuelt af Aarhus Universitet, et autoværksted, fotoatelier og et reklamebureau.
Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.