Hen over det sene efterår og begyndelsen af vinteren har Aarhus Universitets Forskningsfond været igennem en større koncernomlægning. Der har gennem flere år været et ønske om at dele ejendomsselskabet FEAS i to selskaber, der henholdsvis skulle håndtere selskabets boliger og selskabets erhvervsejendomme.
Det har resulteret i en større omlægning, der også har involveret nogle af de øvrige datterselskaber, blandt andet for, ud over at samle mange af koncernens erhvervsejendomme i samme selskab, også at knytte alle boligerne i koncernen tættere sammen.
Koncernens organisationsdiagram ser pr. 1. januar 2023 således ud:
For at komme frem til den nye struktur, har koncernen undervejs måtte igennem en række trin. Først og fremmest blev FEAS A/S spaltet i to selskaber, hvoraf det ene beholdt navnet og alle boligejendommene. Det andet fik navnet FEAS Erhverv A/S og overtog alle erhvervsejendommene samt alle aktiviteter og forpligtelser relateret hertil.
Herefter blev der gennemført en fusion af Aarhus Universitets Forskningsfond og FEAS Erhverv A/S samt de to øvrige datterselskaber Helsingforsgade 25 A/S og Parkkollegierne A/S. Alle erhvervsejendommene fra FEAS Erhverv A/S og Helsingforsgade 25 A/S blev efterfølgende skudt ned i det nystiftede partnerselskab FEAS Erhverv P/S som et selvstændigt datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond.
FEAS A/S fik foruden et nyt navn, FEAS Bolig P/S, også et datterselskab, nemlig det nystiftede partnerselskab Parkkollegierne P/S. På denne måde er alle koncernens boliger, herunder kollegier, studieboliger og gæsteforskerboliger nu samlet under ét.
Information til samarbejdspartnere og leverandører:
I forbindelse med omstruktureringen har flere selskaber fået nye CVR-numre og EAN-numre. Fremadrettet kan fakturering ske via følgende CVR og EAN-numre: