Rejsegilde i Lisbjerg

FEAS havde den 3. oktober 2024 fornøjelsen af at være vært ved rejsegildet for eksamenshuset i Lisbjerg, der er skudt i vejret på rekordtid. Carsten Kronborg, projektdirektør i FEAS, beskrev i dag i sin tale, hvordan det er lykkedes at nå så langt på så kort tid:

“Lad os [...] huske på, at rejsegildet er en tradition, der symboliserer glæde og fællesskab. Det er her, vi viser, at vi arbejder sammen - og vi sammen kan finde løsninger på både de store og små udfordringer.”

I denne forbindelse skal der lyde en stor tak til de mange håndværkere, artikekter, ingeniører og driftsfolk, som har været drivkraften bag projektet. Der skal naturligvis også lyde en særlig tak til DS Flexhal A/S, som er totalentreprenør på projektet, samt til P+P arkitekter, der har stået for bygningsdesign og hjulpet under byggeprocessen. Derudover vil vi gerne takke Aarhus Universitet, som har været med i projektet hele vejen. Tak til jer alle for et godt samarbejde.

Vi ser frem til for alvor at se eksamenshuset tage form, og så glæder vi os meget til indvielsen, der grundet alle de involverede parters hårde arbejde, vil finde sted allerede til næste år.