Finlandsgade 20 er opført i 1984, mens Helsingforsgade 10 er opført i 2007. Bygningen er lejet ud til AU og har tidligere blandt andet været i brug af en frugtgrossist, en elinstallatør og som domicil for IT-selskaber.
Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.