Historik


Campus Katrinebjerg


I 1996 placerede SR-regeringen et nyt Center for IT-forskning på Aarhus Universitet og øgede dermed hele regionens fokus på IT-området. Formålet var at styrke dansk IT-forskning med udgangspunkt i de bedste forskningsmiljøer og i samarbejde med dansk erhvervsliv. Visionen om en ny IT-by blev skabt i 1998, da Aarhus Kommune og Aarhus Amt nedsatte IT-rådet. Blot et år efter lancerede IT-rådet en masterplan for IT-byen Katrinebjerg, som skulle være et innovativt vækstcenter, der kunne styrke IT-forskning og fremme et tæt samarbejde mellem det private og offentlige.

I 2006 åbnede IT-huset INCUBA, og 62 virksomheder rykkede ind. Blandt de mange virksomheder, der i dag er bosat i INCUBA, finder man bl.a. NORLYS og Microsoft. Tryk på linket for at se listen over de ca. 200 virksomheder og 1.500 medarbejdere, der holder til i INCUBAs fire huse: https://incuba.dk/virksomheder/. Samtidig lanceredes i 2006 en masterplan for IT-byen Katrinebjerg. Konceptet er forskningsbaseret og brugerdrevet innovation, og masterplanen udbyggede Aarhus' førerposition inden for IT-relateret forskning, uddannelse og erhverv.

Aarhus ses fortsat som ”IT-byen”, hvor hovedparten af IT-miljøet ligger i netop bydelen Katrinebjerg, som er det førende vækstcenter i Danmark, når det handler om samarbejde mellem forskning, erhvervsliv og uddannelser. Lokalplanenerne for området, der er en del af en strategisk udviklingsplan, skal være med til at understøtte bl.a. Aarhus Universitet og INCUBAs behov på Katrinebjerg. IT-byen på Katrinebjerg er et stærkt iværksættermiljø – en topscorer inden for etablering og vækst i nye IT-virksomheder i Danmark.


Masterplan 2014

I Masterplan fra 2014 beskrives en samlet vision for Katrinebjergs fremtidige udvikling med principper og retningslinjer for en sammenhængende, bynær campus på Katrinebjerg. Strukturen i det tidligere erhvervsområde på Katrinebjerg har udviklet og tilpasset sig virksomhedernes pragmatiske behov gennem tiden og forholdt sig til det overordnede gadenet. I masterplanen for den nye bydel skabes nye bystrukturer og rekreative uderum, og forbindelser for bløde trafikanter opprioriteres. Campusstrøget er den vigtigste del af denne nye struktur og identitet, hvor terrænforskellen fra vest til øst (fra kote 75 til kote 55) optages. Campusstrøget bliver det samlende element for bydelen, som skaber sammenhæng mellem funktioner og pladser i bydelen. Strøget forbinder Katrinebjerg fra vest til øst, hvorfra der ønskes en forbindelse til Universitetsparken ved Langelandsgade og Vestre Ringgade. Det arbejdes på at dette skal blive muligt.

Aarhus Universitet har også været til stede på Katrinebjerg i mange år og senest med følgende uddannelser; Computer Science, Digital Design og Informationsvidenskab, Elektro- og Computerteknologi, Medievidenskab og Journalistik samt IT-Produktudvikling. Endvidere er størstedelen af Institut for Mekanik og Produktion flyttet til Katrinebjerg og senere vil også Byggeri og Bygningsdesignuddannelsen på Navitas flytte i et nybyggeri på Katrinebjerg, som et led i samlingen af ingeniøruddannelserne.  

Det er de tre fakulteter Aarts, Natural Sciences og Technical Sciences, der har uddannelse, forskning og diverse studiemiljøer på Katrinebjerg.

Læs mere i Masterplan 2014.


Masterplan 2011 og byrumsmanual for Katrinebjerg

Midtjyllands IT-råd udgav i oktober 2006 et hæfte med titlen Masterplan 2011 for Katrinebjerg. Bag masterplanen stod IT-rådets formandskab ved regonsrådsformand Bent Hansen og borgmester Nicolai Vammen samt rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen og teknisk direktør Erik Stridbæk i KIRK telecom A/S.

Masterplanen har status som en fælles hensigtserklæring fra en række aktører med interesser i området og planen har ingen retligt bindende konsekvenser for grundejere og lejere i området.

Masterplanens i alt 14 afsnit indeholder overvejende visionære og strategiske overvejelser omkring IT-byens betydning og rolle i samarbejdet mellem forskning, uddannelse, innovation, erhervsudvikling og globalisering. Enkelte afsnit indeholder mere konkrete overvejelser om områdets udbygning og om byplanmæssige og fysiske forhold, som også kan have interesse for FEAS. Her fremhæves kort de væsentligste pointer. 

I masterplanen henvises der til en byrumsmanual udarbejdet af Aarhus Kommune, Magistraten for Teknik og Miljø. Byrumsmanualen indeholder en række overvejelser om trafikstruktur, bebyggelse og design af gaderum og byrum.