Byggerierne


Campus Katrinebjerg


Nybyggeri til Aarhus Universitet

FEAS opfører en ny bygning på 8.850 kvm til Arts, Natural Sciences og Technical Sciences, mens eksisterende bygninger på det såkaldte ”IT-hjørnet” og i ”IT-Parken” bliver bygget om. I denne sammenhæng vil FEAS tillige opføre et samlet antal boliger på ca. 1.250 kvm.

Det er nogle af elementerne i en ny samlet plan for AU’s aktiviteter på Katrinebjerg, som skal understøtte universitetets IT- og ingeniøraktiviteter. Samtidig får studerende og medarbejdere i området bedre rammer for samarbejder og synergier mellem uddannelserne.

Læs mere på: https://www.au.dk/om/campus-20


INCUBA Next

INCUBA a/s udvider udviklingsmiljøet for IT- og TECH-virksomheder, studerende og forskere med en ny stor bygning. INCUBA Next omfatter 22.000 kvm. fordelt på 18 etager, 4.000 kvm. parkeringskælder og en sidebygning på 4.500 kvm., beliggende i det nye campusområde på Katrinebjerg, der også er hjemsted for Aarhus Universitets it- og ingeniøraktiviteter. Det ambitiøse projekt indeholder desuden en del grønne taghaver og -terrasser, og bliver med sin højde på 76 meter og placering i det nordlige Aarhus et af byens højeste punkter med udsigt over hele bugten.

Byggeriet forventes at stå færdigt sommeren 2024.

Kontakt INCUBA A/S på: www.Incuba.dk


Kommende byggerier

I planerne for området er også tænkt ind, at det skal muliggøre en flytning af ingeniørerne i NAVITAS på Aarhus Ø til netop Campus Katrinebjerg. Der er endnu ikke sat et præcis kvm-tal for bygningen og årstal for flytningen. Ingeniørerne har i dag ca. 20.000 kvm i NAVITAS.

Læs mere på: https://www.au.dk/om/profil/nycampus/udviklings-og-byggeprojekter/katrinebjergnavitas