Universitetsbyen er beliggende på den modsatte side af Nørrebrogade fra Universitetsparken og dækker over 110.000 kvm bebyggelse. I dag har Universitetsbyen en central placering og hører under postnummeret 8000, men da kommunehospitalets første hospitalsbygning blev opført i 1893, lå den uden for Aarhus.
Universitetsbyen og Universitetsparken er forbundet via underjordiske passager, som sikrer fodgængere og cyklister sikker færdsel, når de skal krydse Nørrebrogade.