Studieboligerne

Studieboligerne er boliger, som er forbeholdt studerende ved Aarhus Universitet, og består af 132 studieboliger med eget bad og toilet. Alle boligtyper har egen køkkenvask, mens toværelseslejligheder også er udstyret med eget køleskab. På hver gang findes to fælleskøkkener, hvor beboerne er med til at skabe rammerne for gangfællesskabet. Der er desuden vaskeri, fælleslokale og cykelparkering i bygningen. Lejlighederne er fordelt på fire etager med 33 lejligheder på hver etage. Der forefindes boligtyperne A, B, C, D og E, som varierer i størrelse og antal værelser. Der er i øjeblikket ledige lejemål af boligtyperne B og C. Læs mere på https://universitetsboligerne.dk/, hvor du også kan skrive dig op til en bolig.