Finlandsgade 22

Finlandsgade 22 er opført i 2011 og huser Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, som indgår i den ene søjle i Aarhus’ såkaldte triple helix-samarbejde mellem universitetet, erhvervslivet og den offentlige sektor. Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i Finlandsgade 22 i dag forsknings- og udviklingsaktiviteter samt talentudvikling inden for det teknisk-videnskabelige område. Institut for Ingeniørvidenskab har fået ansvaret for alle civilingeniøruddannelser hos Aarhus Universitet.

Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt imellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.