Julehilsen fra FEAS

December 2020 

Allerførst sender vi de varmeste hilsner til dig og dine nære med ønsket om en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

2020 er ved at gå på hæld; et år der har været meget anderledes end noget år, vi tidligere har oplevet. Den 11. marts kom den skelsættende meddelelse om nedlukningen af Danmark, og siden da har alt været anderledes, end noget vi før har prøvet.

FEAS arbejder dog støt videre med Universitetsbyen og vores mange andre projekter. I Universitetsbyen  har det fra begyndelsen været tilstræbt at vende tilbage til den oprindelige plan for området uden alle ”knopskydningerne”, der er vokset frem gennem tiden, og oprydningen mellem bygningerne er allerede godt i vej. Det er ikke let at se ude fra, men der sker virkelig meget bag byggehegnet, bl.a. er vi godt halvvejs med bygning 1870 til Institut for Molekylærbiologi og Genetik, og vi har i år igangsat ombygningen af det tidligere patienthotel til studieboliger.

På Katrinebjerg arbejder FEAS også med videreudvikling af området til Ingeniør- og Datalogisatsningerne i forlængelse af Aarhus Universitets planer.
I foråret 2020 afsluttede vi DMJX’ nye domicil på Campus Katrinebjerg, og i øvrigt har 2020 i vanlig stil været præget af ombygning og opgradering af eksisterende ejendomme med henblik på at være til gavn for vores nuværende og kommende lejere.

I FEAS glæder vi os alle til den fortsatte udvikling og som altid til at gå ind i det nye år med vores samarbejdspartnere.

Se 'året i billeder'. 

Tak for samarbejdet i 2020.