Finlandsgade 24

Finlandsgade 24 er opført i 1935 og huser Aarhus Universitets Motionscenter og Institut for Ingeniørvidenskab i hver sin ende af bygningen. Bygningen har tilnavnet ”Fabrikken” og har netop en fortid som ejendom med anvendelse til lager og produktion. Bygningen blev ombygget i 2011.

Ejendommen er beliggende i IT-byen på Katrinebjerg, midt i mellem Ringgaden og Ringvejen med nem adgang til centrum og motorvejen. Bydelen Katrinebjerg har fokus på informationsteknologi og innovation og kaldes ofte IT-byen. IT-byen rummer Aarhus Universitets IT-uddannelser og IT-forskning, forskerparken INCUBA, en lang række virksomheder, samt netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste IT-viden og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 09.03.2017