Ellemarksvej 64

Teknologkollegiet er et kollegium i fire etager og ligger fire km fra Aarhus Universitets bycampus. De øverste etager benyttes som boliger for internationale studerende ved Aarhus Universitet. De nederste etager anvendes som studieboliger for Aarhus Tech. Bygningen er opført i 1967 og er tegnet af arkitekten Christian Frederik Møller, hvis tegnestue, C.F. Møller, er kendt for bl.a. at have tegnet Aarhus Universitets gule bygninger.